Om KunstCentret Silkeborg Bad
Stedets formål er at formidle indsigt og syn på billedkunst i bred forstand.
Vi fokuserer primært på den kunst, som nutidens generationer af kunstnere skaber.
Samtidig fortæller vi om kurstedets historie og er bevidste om, at attraktionen har karakter af et udflugtsmål for mange mennesker, der ønsker at blive inspireret og tage en tur ud i det grønne.
Navnet "KunstCentret Silkeborg Bad" afspejler både fortid og nutid. Den uafhængige institution blev grundlagt i 1992 på et lokalt initiativ. Vi bor til leje i flere af de bygninger, der engang udgjorde Silkeborg Vandkuranstalt, senere Silkeborg Bad. Silkeborg Kommune ejer bygningerne og yder tilskud til Kunstcenter Silkeborg Bad. Vi har et tæt samarbejde.
En medarbejderstab på 13 fuldtidsansatte er ansvarlig for den daglige drift og udvikling af både kunstformidling, parkområdet, cafétilbud og meget mere. Derudover er 70 frivillige engageret på stedet.
Organisationen
Historien