Grafiske arbejder af Inge Lise Westman gennem 40 år

Grafik har Inge Lise Westmans kontinuerligt arbejdet med og udfoldet nu gennem godt 40 år, siden årene på Det Kgl. Danske Kunstakademi. Der gik hun i perioden 1967-72, først på malerskole hos professor Søren Hjorth Nielsen, så på Grafisk Skole hos professor Palle Nielsen. Med disse kapaciteter som lærere, er der ikke tvivl om kunstnerens introduktion til den klassiske sort/hvide grafik. Traditionen rækker i dansk kunst tilbage til guldalderen, og fik omkring 1920 ny betydning med oprettelsen af Grafisk Skole på Akademiet. Nu blev der tilføjet mere ånd og intention til arbejdet med stregen, sværten og tegningen.

Den unge generation som Inge Lise Westman (f. 1945) tilhørte, kunne boltre sig, give udtrykkene kant og eksperimentere med teknikkerne. Siden frigjorde Inge Lise Westman sin grafik fra de traditionelt små formater, til helt andre skalaer, som udvider forståelsen af hvad grafik kan være. Muligheden for at opnå stramme udtryk ligger i grafikkens grundkarakter. Hos Inge Lise Westman er dette en mulighed for at arbejde med det præcise, tilbageholdte udtryk. Måske tilføjer hun blot det sort-hvide en enkelt okkerbrun eller blå farve for at få noget varmt eller køligt ind i sammenhængen. Til gengæld er der ofte en følelse af mange lag med filtrede sammenvævede streger i værket.

Inge lise Westmann har gennem årene skabt tegninger, raderinger - koldnål eller ætsede, stentryk, monotypier og stentryk. Også eksperimenter med xerografi og digitalt print er kommet til de senere år. Balanceakten de kunstneriske udtryksmidlers muligheder, naturinspiration og det mentale udtryk kan følges gennem hele Inge Lise Westmans oeuvre, således også i hendes grafiske udtryk. Lys og mørke er de helt grundlæggende elementer i det grafiske udtryk. Ikke blot handler det om mørke, der dækker for lyset. Fortætninger. Det er også lys, der vil fortrænge et mørke.

Hos Inge Lise Westman er der en evig beskæftigelse med at forstå naturen, indfange og notere punkter i tiden, i det levendes foranderlighed gennem tid eller årstid, om det er dyr eller landskaber. Ofte sætter hun detaljer under lup, f.eks. stjernetågen, klipper, grene, en fugleklo, en larve, en pubbe og gennem dette nærstudie uddrages en slags forståelse af et hele, en struktur som er gældende i det små såvel som i det store.

Derfor fungerer det også så fint, når for eksempel aftryk af strå eller hår - det nære, indgår i motiver, som egentlig bedst kan beskrives som landskabsbilleder. Men her må man forstå Inge Lise Westmans kunst ret. Hun skildrer ikke landskaber i illusionistisk forstand, men derimod skaber hun med sine billeder mødesteder mellem sansninger fra det omliggende landskab og billedernes egne landskaber. Hendes billeder er landskaber af stor stoflighed.

I den aktuelle udstillings titel Tuschmørke forbindes tilsvarende mediet med naturen! I nogle af de senere års vintermotiver lader hun malemediets tydelige klatter fungere som sne, et ekstra grafisk mønster eller lag, - midt mellem billedkunst og ideen om dårlig sigtbarhed i snefoget! Denne praksis forhindrer ikke en panoramisk følelse i billederne, men den har mere mental end fysisk karakter. Skovbrynet står og spærrer, truer med sit mørke, eller giver forhåbninger med sprækker af lys og en inviterende varme.

TUSCHMØRKE kan opleves i perioden 9. juni – 16. december 2012 på KunstCentret Silkeborg Bad.