JOAN HALL - Your Existence is Not Unlike My Own

Joan Hall "Your Existence is Not Unlike My Own"

Joan Hall (f.1952, USA) er billedkunstner og professor i kunst ved Sam Fox Center for Design and Visual Arts på Washington Universitet i St. Louis, USA. Hun var første gang i Silkeborg, da vi i 2001 viste gruppeudstillingen Paper Revisioned, for at markere ophøret af den industrielle papirproduktion i Silkeborg.

Vi har nu inviteret Joan Hall til at arbejde her igen, denne gang til at vise en soloudstilling.

Den nyskabte totalinstallation Your Existence is not Unlike My Own udfolder sig i KunstCentrets centrale søjlesal. Installationen består af håndvævet net, støbte, printede, bemalede og filtede papirelementer. I et mindre tilstødende rum findes dokumentation for nogle af hendes tidligere arbejder.

En hyldest til vandet

Joan Halls drivkraft og inspiration til den nye installation kommer, som meget af hendes arbejde, fra en gennemgående fascination af havet, hun siger: “Vand er en stærk kraft, der som en billedhugger former vores planet, som er forbundet med vores oprindelse og som opretholder os i nutiden og er nøglen til vores fremtid”.

Personligt har hun tilbagelagt tusindvis af miles i sejlbåd på oceanet. Hendes værker indeholder lag af fortællinger og hun kombinerer erfaringer med forestillinger og konkrete ting. Hun anser sine værker ud fra en skulpturel synsvinkel og er optaget af, hvordan objektet relaterer sig til det omgivende rum via form og volume.

Som passioneret sejler har hun oplevet havets skønhed og styrke, men gør samtidig opmærksom på dets skrøbelighed. Med sin totalinstallation peger hun på, at vores eksistens ikke er ulig havets – i konstant bevægelse og forandring.

Teknik og udfordring af tradition

Museumsinspektør Janet Faber, Joslyn Museum of Art, Omaha, beskriver kunstnerens arbejde: 

“Joan Halls' focus er det enorme hav, hvor den stadige forandring er den eneste konstant og hvor naturen er sublim på alle måder. Hun anvender styrken i det antydede, men begrænset brug af konkrete billeder, stoler i stedet på farve, tekstur og lys som henvisninger til naturfænomener som vand, vind, strøm og bølge. Dette samler hun i næsten skulpturelle installationer af værker som er hverken tegninger eller tryk, men en brug af papiret hvor dette er både medium og malegrund.   Hvor Joan Hall på sin vis er påvirket af japanske teknikker til fremstilling af en bred vifte af raffineret florlet papir, fremstiller hun sine egne papirflader af pulp fra natur fibre. Hun tilføjer farve ved at indfarvning og bruger akryl til at skabe en skiftende fornemmelse af transparens [..] Hendes arbejder af mange lag associerer til havets dybder, opmunter og slører indblikket i mysterier underneden. Hun afviser enhver traditionel anvendelse af perspektiv, ligesom vandet I sig selv ikke rummer klare signaler om navigation, bortset fra den uendelige horisontlinje.”