Nicaraguansk Keramik

Udstillingen Nicaraguansk keramik – tradition og fornyelse er resultatet af et nært samarbejde mellem Lise Seisbøll, direktør for Danmarks Keramikmuseum og den finske antropolog Paula Blomster. Disse to har ved flere lejligheder rejst fra landsby til landsby i Nicaragua for at researche og udvælge de 130 keramiske værker, som nu vises på den første udstilling af nicaraguansk samtidskeramik i Skandinavien.

I Vesten kender vi nok mest til landets nyere historie, der er historien om borgerkrig og økonomisk katastrofe, men faktisk er Nicaragua også et land med stolte keramiske traditioner, der rækker helt tilbage til tiden før den spanske kolonisering. Den fortidige keramik spiller også stadig en væsentlig rolle i landets keramiske produktion, idet mange af nutidens keramikere både efterligner og bygger videre på den særlige præcolumbianske stilart.

Én af de vigtigste keramikbyer i Nicaragua i dag er keramiklandsbyen San Juan de Oriente, der ligger i Masaya-Carazo regionen nær Stillehavet. Her er der ofte gjort fund af fine præcolumbianske keramik-objekter, og indbyggerne i landsbyen har fortsat traditionen med at fremstille keramik; dog i en betydelig enklere og mere brugsorienteret retning. At keramikproduktionen i byen har udviklet sig, så der i dag fremstilles keramik af meget høj kvalitet, bl.a. smukke unikaobjekter, skyldes en målrettet indsats fra landets nationalbank i slutningen af 1970'erne. Banken muliggjorde bl.a. opførelsen af et stort værksted, ligesom den også ansatte tekniske assistenter og dygtige keramikere fra udlandet, der bl.a. underviste i brugen af drejeskiver og nye ovntyper og introducerede nye lerblandinger og glasurer.

I San Juan de Oriente er det tidligere ringeagtede og traditionelle kvindearbejde i dag blevet et mandsdomineret og højt respekteret fag, og der findes nu to dominerende stilretninger inden for keramikken:
Den første er en præcolumbiansk stil, hvor såvel form som dekoration følger de historiske forbilleder. Et eksempel herpå er de billeddekorerede, trebenede krukker, hvor motiverne bl.a. hentes i regionens dyreliv; fx kalkuner, skildpadder, jaguarer m.v.

To af de dygtigste keramikere på dette felt er Cornelio Cano Bracamonte (f. 1957) og Gregorio Bracamonte Nicoya (f. 1949). Begge er de meget bevidste om deres præcolumbianske kulturarv, og om deres rolle i forhold til at bevare den. Hver især udtaler de:

Cornelio Cano Bracamonte: "For at redde de værdier, som vores forfædre efterlod os, har jeg specialiseret mig i det præcolombianske."

Gregorio Bracamonte Nicoya: ""Ved du, det er ret interessant, at mit sidste efternavn er Nicoya. Et navn, som er fuldstændig nicaraguansk, det har ikke noget med Spanien at gøre. Landet hedder jo Nicaragua. Når jeg tænker på vores fortid, føler jeg den indeni mig selv; den er i mit blod. Når jeg arbejder, stiger min sjæl og min ånd ind i de fine øjeblikke, hvor den er levende."

Den anden fremherskende stilretning i dag kaldes 'creación libre', og udfolder et nyt formsprog, ny ornamentik samt nye farver og teknikker. Eksempler herpå kan være stramme, geometriske dekorationer, men også nye, uregelmæssige former og motiver fra naturen, der bearbejdes på en ny og mere fri måde.

To af de vigtigste repræsentanter for denne stilretning er Helio Gutiérrez (f. 1965) og José Ortiz (f. 1966).

Helio Gutiérrez: "Jeg begyndte at lave traditionel keramik, men så tilføjede jeg altid et eller andet, overladen fik noget ekstra, f.eks. mere farve, måske var linieføringen ikke længere traditionel. Jeg var ved at lede efter noget utraditionelt; jeg blandede det gamle med det nye. Jeg tror, at længslen efter noget nyt findes indeni én allerede ved fødslen."

José Ortiz: "Førhen mente man her i Nicaragua, at kunst alene udgjordes af malerier og statuer, som var i gallerier. Selvom et keramisk arbejde var meget innovativt, fuldstændig forskelligt fra alt andet, blev der altid spurgt: Skal man have salt eller sukker i det ?" Det gjorde mig ondt, jeg frygtede at jeg ikke kunne vise folk, at keramik også kunne være kunst"

På udstillingen præsenteres i alt mere end 100 eksempler fra disse stilretninger samt enkelte værker fra andre og mindre kendte nicaraguanske keramikområder, bl.a. La Paz Centro, Ducuale Grande og Loma Panda, hvor keramikfaget i øvrigt stadig domineres af kvinder.