Helle Thorborg

Udstillingen med Helle Thorborg omfatter såvel værker fra begyndelsen af 1960erne, de mellemliggende årtier og helt aktuelle værker, for Thorborg er trods sine knap 80 år stadig en aktiv kunstner.
Hun udfolder sig i flere medier; grafikken (særligt træsnittet), var i mange år hendes foretrukne udtryksform, men i 1995 måtte hun opgive træsnittet pga. smerter i armene. Siden har hun kastet sig over maleriet, såvel olie som akvarel, men hun har gennem tiden også arbejdet med tegning, collage og relief.

Det nærgående naturstudium har altid ligget til grund for Thorborgs billeder, og udfra
hendes nære kendskab til naturens former og farver bygger hun billederne op i en mere eller mindre abstrakt version.

En anden vigtig inspirationskilde for Helle Thorborg er litteraturen, og herunder især lyrikken. Ordene har altid fyldt meget i Helle Thorborgs verden. Da hun var ung overvejede hun undertiden, om hun skulle skrive i stedet for at male. Herom siger hun bl.a. i sin erindringsbog:

"At skrive er ligeså naturligt for mig som at male. Som ung stod jeg overfor valget mellem at blive forfatter eller at kaste mig over billedsproget. Hver for sig er det så store områder, at jeg følte, jeg måtte vælge. Men da jeg begyndte at tegne, og billedsproget for alvor gik op for mig - ikke i litterær forstand, men som noget i sig selv, var det ikke svært for mig at vælge det"

Helle Thorbog har til gengæld ofte og med stor indlevelsesevne skabt illustrationer til forskellige litterære udgivelser. Afgørende betydning for hende fik den chilenske digter, Gabriela Mistral, og Thorborg har siden 1950'erne med jævne mellemrum både oversat og lavet illustrationer til denne forfatters værker.

Helle Thorborg har netop, i samarbejde med Forlaget North, udgivet sine erindringer; et rigt illustreret værk på små 160 sider med titlen Billedet er mit sprog . Udgivelsen er bl.a. baseret på kunstnerens dagbogsskriveri gennem mange år og fortæller i stort og småt om hendes liv; som mor og hustru, men i høj grad også som kunstner. Thorborg har gjort sig mange tanker om sit kunstneriske arbejde; både på det helt konkrete plan som f.eks. valg af farve, materiale og teknik til en given opgave, men også på et mere overordnet, teoretisk plan:

”I billedsprog benyttes ofte samme ord som i musiksproget. Vi taler om rytme, takt, toner, komposition… og mener linier, punkter, figurernes størrelse og placering i forhold til hinanden, der alle har det formål at føre øjet rundt i billedet og bevæge sindet ad visuel vej, så betragteren føler, at bevægelsen (musikaliteten) sker – ikke alene indenfor firkanten – men langt ud over dens rammer…”

Helle Thorborgs historie er også historien om kvindelige kunstneres vanskelige arbejdsvilkår i 50'erne og 60'erne, hvor kvindebilledet var ganske stereotypt, og det var kvindens pligt at blive i hjemmet og være en god hustru og (hus-)mor. Helle Thorborg indrømmer i sin dagbog, at det var med opbydelsen af alle sine kræfter, at hun holdt sine træsnit ved lige i de år.

Thorborgs erindringer er ikke blot en selvbiografi, men også beretningen om en særlig epoke i dansk kunsts historie. Hun kan fortælle mange spændende historier og anekdoter bl.a. fra tiden på Grafisk Skole, hvor mange af tidens store kulturpersonligheder havde deres daglige gang.

Bogen kan i udstillingsperioden købes i KunstCentrets butik for 225,- kr.