

24. maj - 24. august 2025
BREDAHLS MASKINRUM
- skulptur, relief og kunstneriske overvejelser
- i og udenfor Skovvilla
Søren Bredahl, der især er aktiv som kunstner omkring Silkeborg, har gennem flere år arbejdet med og undersøgt mulighederne i skulptur i 3D-print. Resultaterne af hans undersøgelser bl.a. serien Elementær overlevelsesstrategi er en del af hans Sideshow, der udfolder sig midt i den historiske udstilling i Skovvilla.
I Sideshow indgår også relieffer, som er printede, og udenfor i parken opbygges en stor installation med hjælp fra deltagere i en åben workshop. Konstrueret Natur hedder den og er et kunstigt trælandskab, der viser menneskets kluntede indsats for at genopbygge natur.
Bredahl skriver selv om sin udstilling:
Projektet har til formål at udforske skulpturer, relieffer og kunstneriske overvejelser. Som altid er en udstilling et udtryk for hvor kunstneren er i sin udforskning af den verden han undersøger. Projektet undersøger det visuelle og filosofiske aspekt af kunsten. Besøgende inviteres ind i rummet for kunstneriske overvejelser og de udtryk det kan give.
- under Det Sker kan man se datoer og tidspunkter for workshoppen i uge 22.