Off Stage

25. september – 12. december 2021
 

Iscenesatte portrætter af kendte danskere, set gennem kameralinserne af seks danske kunstfotografer. Mange af de portrættere er selv kunstnere, men her vises de udenfor de scener og rum vi normalt kender dem fra.  

Off Stage viser dels hvor forskelligt kunstfotografer kan gribe en portrætteringsopgave an, dels giver den nye vinkler på det offentlig visuelle og fortolkningsmæssige billede af en række kendte danske skuespillere, musikere, kunstnere, forfattere og andre kendte personer - fx Michael Kvium, Rane Willerslev, Oh Land m.fl. - gennem iscenesatte portrætter.
 
En tidligere serie, Interpretations, omfattede 5 af fotografernes fortolkning af de samme 5 personligheder. Den aktuelle serie Off Stage omfatter alle fotografernes fortolkninger af yderligere 12 personligheder. Samlet består udstillingen af 80-85 portrætter.
   
De seks danske kunstfotografer er:
Jan Grarup (f. 1968)
Astrid Kruse Jensen (f. 1975)
Ole Christiansen (f. 1955)
Jens Juul (f. 1963)
Miriam Dalsgaard (f. 1972)
Tune Andersen (f. 1958)

Off Stage kan ses på KunstCentret Silkeborg Bad i perioden 25. september – 12. december 2021.