Imaginature

10. maj - 24. august 2025


Familier og legesyge i alle aldre kan nu igen besøge en sanseudstilling i vore store sale – ja, faktisk fylder den hele huset indendørs. Publikum vil se en udstilling, der leger med de besøgendes fantasi og lægger op til at gå på opdagelse.

Holdet bag udstillingen viser, på en gammeldags måde, hvad kunstnere kan skabe med hænderne, af ofte simple materialer, der bringes sammen i tableauer, som tager betragteren med ind i en velkendt eller ny fortælling på en anderledes måde. Denne gang har teamet taget afsæt i natur i bred forstand - både den som findes derude i det grønne og den som måske ikke er virkelig, men alligevel lever i vores fantasi.

Særligt dette at vi mennesker kan forestille os ting, er en vigtig drivkraft for disse tjekkiske kunstnere, deraf også overskriften IMAGINATURE, der kombinerer imagination og nature. Kunstnerisk leder, teatermennesket Matêj Forman fortæller om baggrunden for deres arbejde:

”Vi er alle omgivet af store mængder af billige ting og ofte kommercielle produkter, og derfor findes en stærk indre trang til at lokalisere, møde og genopdage det ægte og smukke ting.Vi vil give mennesker adgang til en unik kunstverden af skønhed og til friheden i at lege og undres.“

Udstilling rummer mange interaktive elementer, den må gerne berøres, og den vil lade publikum sanse på flere måder. Man kan dykke ind i de enkelte kunstneres udtryk. Udstillingen, 900 m2 i alt, er udviklet specielt til KunstCentret Silkeborg Bad af Matêj Forman i tæt samarbejde med et erfarent team af tjekkiske kunstnere og dygtige teknikere. I parken opstillet en vindmølle, skabt af Martin Lhotak og til lejligheden flyttet til Skulpturparken ved KunstCentret Silkeborg Bad.  
På 1 sal er der tillige et værkstedsområde, hvor alle gæster hele sommeren ved nogle borede selv kan få fingrene i forskelligt tegneri.

Begrebet ’sanseudstilling’ blev introduceret i DK af Brandts Klædefabrik (nu Kunst Museum Brandts) kort efter deres åbning i slutning af 1980erne. Nikolaj Kunsthal og KunstCentret Silkeborg Bad fulgte op, flere gange i samarbejde på tværs af landet og også solo med dette særlige format, hvis grundlæggende præmis er at invitere de yngste til et legende møde med kunsten, hvor der er plads til børns måde at opleve på. Hver gang er en samtidskunstnerkunstner eller en gruppe af kunstnere inviteret af den givne kunsthal til at skabe udstillingens idé. 
På KunstCentret Silkeborg Bad er det nu 7. gang, der udrulles en sanseudstilling.

IMAGINATURE, medvirkende:

Idé: Matêj Forman.

Kunstnerteam: 
Renata Lhotáková, Martin Lhoták, Pavel Macek, Tereza Komárková, Josef Sodomka, Andrea Sodomkova, Irena Vodáková, Barka Zichová, Lucie Bartoňová, Veronika Podzimková, Jana Paulová, Jonàš Prašivka, Lucka Valaskâ, Lukáš Urbanek, Milada Rezková, Julie Komarková og Lenka Hàjek Kristiànovà.

Lyssætning: Igor Schmidt
Lyd: Philippe Leforestier
Kulisser: Petr Pasler.
Produktionsledelse p.v.a. Théâtre Forman Bros.: Jakub Hradilek

Udendørs sommerworkshop i parken 9.-13. juli

I forbindelse med IMAGINATURE vil der i uge 28 være opstillet en stor jurte (en slags mongolsk telt), hvor kunstnerne tilbyder forskellige kreative aktiviteter. Jurtens aktiviteter er udviklet og bemandes af: Jitka Barnetová, Sára Hradilková Mahlerová, Amálie Ziková og František Bouzek.  
Målgruppen er børnefamilier (børn fra 6 år)

Besøgstjeneste for institutioner

I forbindelse med IMAGINATURE er etableret besøgsprogram for børneinstitutioner og skoleklasser, fortrinsvis tiltænkt lokale institutioner, men alle er velkomne. 
Læs mere her: www.silkeborgbad.dk/det-sker/imaginature-besoeg

Udstillingen vises kun på KunstCentret Silkeborg Bad.

Der er modtaget støtte fra Knud Højgaards Fond og Silkeborg Kommune til realiseringen.

Læs mere om Matêj Forman her

Læs mere om de øvrige deltagende kunstnere i IMAGINATURE her

nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få alle nyheder direkte i din inbox.