Eng og mose ved Funderholme
I vestenden af Ørnsø er et 40 ha stort eng- og moseområde, hvor åbne enge veksler med tætte pilekrat.
Driften af engene
Indtil omkring 1960 blev engene i Danmark intensivt udnyttet til husdyrfoder. Husdyrene kom i langt højere grad ud på græs i sommerhalvåret, end tilfældet er i dag. Samtidig
var der flere arbejdsheste end traktorer i landbruget, så dengang blev naturens foderressourcer virkelig udnyttet. Da arbejdslønnen samtidig var lav, blev der gjort en stor indsats for at vedligeholde de grøfter, som skulle sørge for, engene blev afvandet i nødvendigt omfang.
Driften ophører
Frem til 1980´erne blev store dele af dette fugtige område således også anvendt til græsning og høslæt. I løbet af 1970´erne og 80´erne ophørte vedligeholdelsen af grøfterne, hvorefter vandstanden i området steg. Husdyrgræsning og høslæt ophørte derfor, og området er siden begyndt at gro til, først i høje stauder og græsser og
siden i pilekrat og rødel. Området giver således et godt billede af, hvordan det er gået med mange af engene i Danmark.
Nogle steder iværksætter man naturpleje med græsning og høslæt for at redde vigtige engområder, andre steder må man af ressourcemæssige årsager og mangel på husdyr
acceptere, at engene gror til.
En udvikling på godt og ondt
I takt med tilgroningen forsvinder planter som engblomme og maj-gøgeurt og erstattes af mere almindelige arter som mjødurt og tagrør. Fuglearter som gæs, viber og dobbelt-bekkasiner forsvinder, men til gengæld udvikler området sig nu til et af Silkeborg-
egnens bedste yngleområder for nattergalen. Samtidig udvikler området sig i retning af urørt natur, altså på naturens præmisser og ikke på menneskets. Det betyder,
at de åbne partier i området langsomt indskrænkes, fordi pilekrattet breder sig. På længere sigt kan man forestille sig, at pilekrattet erstattes af elleskov, som på dette våde
område nok vil være det sidste trin i udviklingen fra kultur til natur.
Et lille floddelta
Der hvor Funder Å munder ud i Ørnsø er der med tiden skabt et delta, her deler åen sig i flere mindre løb. Deltaet er skabt på grund erosion af sand og jord, som er transporteret med åen. Sandet aflejres, hvor vandstrømmen ophører, det vil sige ved mødet med søens stillestående vand. På grund af aflejringen sker der hele tiden ændringer i deltaet. De mindre åløb ændrer sig, og det samme gør de banker af sand, som opstår.