DET SKER
Hent en print-klar "Det sker"-kalender her
19.09.2023
Tegnestudio
Uge 38-39 i åbningstiden: I disse to uger er det billedkunstneren/illustrator Mattias Bäcklin (f. 1969, SE), som man ofte vil kunne møde i Tegnestudio. Mattias Bäcklin er optaget af udforske naturen, historien og hvad det er at skabe. Han arbejder typisk i ret store formater med pen og tusch på papir.
Konceptet giver publikum mulighed for at møde kunstnere 1:1. Vi får lov at kigge med i deres proces med at skabe nye værker, og måske kan man få en god snak. Det foregår typisk midt i Amazing Nature-udstillingen på 1. sal.
Gennem kunsthistorien har hver tids kunstnere båret forskellige natursyn. Som del af Amazing Nature-udstilling præsenterer KunstCentret 10 historiske værker i reproduktion som baggrundtæppe for det arbejdende Tegnestudio. Nutidens levende tegnekunst både aktualiserer historien, naturforståelsen og eksisterer i egen ret.
27.09.2023
AMAZING PARK: Efterårets parkvandring
Kl. 16.00: Kom med naturfaglig guide Martin Jensen rundt i parken og skovkanten ved KunstCentret Silkeborg Bad og hør om netop denne årstid i parken. Mødested: Ved Lindetræet ud for Kurbygningens hovedindgang. Varighed 1½-2 timer.
Voksne 50 kr. Børn & unge op til 25 år gratis.
Tilmelding påkrævet. Book/køb billet her
01.10.2023
Tegnestudio
Uge 40-41 i åbningstiden: I disse to uger er det den unge billedkunstner Veronica Rigét (f. 1980, DK), som man ofte vil kunne møde i Tegnestudio. Veronica Rigét fokuserer i sin kunst på bevægelsen væk fra et menneskecentrisk perspektiv, hvor naturen i stedet er i centrum. I Tegnestudio vil hun bl.a. arbejde med blæk udvundet af planter.
Konceptet giver publikum mulighed for at møde kunstnere 1:1. Vi får lov at kigge med i deres proces med at skabe nye værker, og måske kan man få en god snak. Det foregår typisk midt i Amazing Nature-udstillingen på 1. sal.
Gennem kunsthistorien har hver tids kunstnere båret forskellige natursyn. Som del af Amazing Nature-udstilling præsenterer KunstCentret 10 historiske værker i reproduktion som baggrundtæppe for det arbejdende Tegnestudio. Nutidens levende tegnekunst både aktualiserer historien, naturforståelsen og eksisterer i egen ret.
01.10.2023
WORKSHOP: ”BLÆK”
Kl. 11.00 & kl. 14.00: På workshoppen BLÆK med kunstner og botaniske illustrator Janne Malmros skal vi lave blæk af lokale planter og prøve at male med det på papir, og lave botaniske illustrationer. Du vil få et indblik i teknikkerne omkring fremstillingen af blæk og botanisk illustration. Du får din egen flaske blæk og din illustration med hjem. Vi starter med en tur i parken omkring KunstCentret og indsamle planter til brug til workshoppen.
Foregår indendørs i åbningstiden - med vandring ude i omgivelserne.
Varighed: ca. 2 timer.
Målgruppe: Børn og voksne
Max 12 deltagere.
Workshop-priser: Voksne 100 kr.; børn: 25 kr. Voksenprisen omfatter også entré til udstillingen.
Tilmelding påkrævet.
Book/køb billet:
Søndag 1. oktober kl. 11 - klik her
Søndag 1. oktober kl. 14 - klik her
12.10.2023
NÅR KUNSTEN SITRER. Teaterforestilling.
Kl. 19.00: Tre kunstnere, tre kvinder, tre liv - én mand. En tværkunstnerisk forestilling om kvindens liv i skyggen af manden og i lyset af kunsten. Vi belyser historien om dem i dette teaterstykke om kunst, kærlighed og identitet.
Når Kunsten Sitrer er en vandreforestilling gennem et kunstmuseum, hvor vi følger tre kvindelige kunstneres liv med J. F. Willumsen. De fik en plads i centrum af kultureliten, men blev det en plads bagved manden og hans billedkunst? Det er kvinderne Juliette, Edith og Michelle, vi sætter fokus på, når vi diskuterer livet, kunsten og kærligheden i denne indendørs vandreforestilling. De var kvinder, muser, partnere, modeller og kunstnere. De blev anerkendt som Willumsens medkunstnere, men blev de også anerkendt som selvstændige kunstnere? Og hvordan ser eftertiden på dem. I nyskreven dramatik af den Reumert-vindende dramatiker Simone Isabel Nørgaard dykker vi ned i deres fortælling og trækker tråde til en nutid, hvor køn stadig opleves som en hindring for at opnå anerkendelse for sin kunst.
Skuespillere: Iris Thomsen, Kristine Nørgaard & Karen Nielsen
Iscenesættelse: Sofie Pallesen
Dramatiker: Simone Isabel Nørgaard
Scenograf: Filippa Berglund
Lyddesigner: Mikkel Peter Larsen
Dramaturg: Anja Ohlsen
Kommunikation og fotograf: Cæciliie Philipa
Forestillingen er skabt af Parkteatret i samarbejde med J.F. Willumsens Museum
Arr. Silkeborg Teater.
Køb billetter her
15.10.2023
WORKSHOP: ”Åndehuller - tarmskind som æstetisk og kulturhistorisk materiale”
Kl. 11.00: Deltagerne prøver at puste en tarm op og sy i det sprøde, tørre materiale, som mest af alt minder om hvidt silkepapir. Man kan skabe noget individuelt eller bidrage til et fællesværk. Med inspiration i gamle arktiske metoder kan du sy dit eget transparente Åndehul. Mens vi syr deler tekstilkunstner Julie Bach ud af sin viden om den praktiske og magiske brug af tarmskind i Grønland, og hvordan hun selv arbejder med dette.
Forgår indendørs.
Varighed: 3 timer inkl. pause.
Max 20 deltagere. Målgruppe: Børn og voksne.
Workshop-priser:
Voksne 125 kr.; børn: 25 kr.
Tilmelding påkrævet.
Book/køb billetter her
Voksenprisen omfatter også entré til udstillingen.
16.10.2023
Tegnestudio
Uge 42-43 i åbningstiden: I disse to uger er det billedkunstner/illustrator Gunilla Åsberg (SE), som man ofte vil kunne møde i Tegnestudio. Gunilla Åsberg er optaget af hvordan mennesket påvirker livet omkring os. Hun sætter typiske luppen ind på detaljen, og “afslører” det ofte upåagtede. Hun benytter en stor vifte af udtryksmidler, og kan fx. finde på at tegne med plantedele!
Konceptet giver publikum mulighed for at møde kunstnere 1:1. Vi får lov at kigge med i deres proces med at skabe nye værker, og måske kan man få en god snak. Det foregår typisk midt i Amazing Nature
-udstillingen på 1. sal.
Gennem kunsthistorien har hver tids kunstnere båret forskellige natursyn. Som del af Amazing Nature-udstilling præsenterer KunstCentret 10 historiske værker i reproduktion som baggrundtæppe for det arbejdende Tegnestudio. Nutidens levende tegnekunst både aktualiserer historien, naturforståelsen og eksisterer i egen ret.
18.10.2023
Æblesorter og biodiversitet
Kl. 11.00: Biolog og landmand Emøke Bendixen fortæller om gamle æblesorter og hvorfor det er så vigtigt at bevare dem. I en tid hvor vi hurtigt mister biodiversitet både i den vilde og den dyrkede natur, kan æblets genetik fortælle en vigtig historie om hvorfor biodiversitet er så vigtigt. Æblets genetik er nemlig noget helt særligt i planteriget. Æblet er en mester i at skabe og bevare sin genetiske diversitet, og har derfor kunnet tilpasse i mange klimasoner verden over. I dag kender vi ca. 7500 æblesorter, og har slet ikke tal på ikke-registrerede sorter der står i gamle haver og ude i naturen. Historien om æblers genetik hjælper os med at forstå hvordan biodiversitet opstår, og minder os om hvorfor det er så vigtigt at tage vare på den diversitet vi har.
Arrangementet foregår udendørs, så varm påklædning anbefales.
Der bliver mulighed for både at se og smage specielle æblesorter fra årets høst.
Hvis du har en sort fra egen have, eller fra skoven, som du synes er lidt speciel, er det en god ide at tage den med til fremvisning.
Drop-in uden tilmelding.
Pris: 30 kr. pr. deltager, som betales via MobilePay nr. 99905 v. fremmøde.
21.10.2023
Foredrag: ”Nye virkeligheder: naturen før, nu og i fremtiden”
Kl. 15.30: Foredrag ved phd. Benjamin Christensen, Institut for Kultur og Samfund v. Aarhus Universitet. Benjamin Christensen skrev i en kronik i Dagbladet Information at ”vi er indrettet sådan, at vi med meget lidt tøven og stor vedholdenhed beskytter det, vi elsker – så vi må lære at elske verden, hvis vi vil passe på den”. Dermed siger han også, at ønsket om overlevelse kan bringe os et stykke af vejen i at forhindre fremtidens klimakatastrofe. Foredraget forbinder klima, natur, og filosofi i forsøgte på at forstå og inspirere os til at være i verden. Benjamin Christensen er en del af Forskningsenheden for Klimafilosofi på AU og har tidligere bl.a. arrangeret Danmarks første internationale filosofikonference om klimaet.
Pris 100 kr.
Pladsreservation påkrævet/billet købes her
28.10.2023
Årstidernes Mad – Det vilde køkken
Kl. 10.00: Denne lørdag byder vi på KunstCentret Silkeborg Bad i samarbejde med naturvejleder Carsten Lambek velkommen i det vilde køkken. Her skal I sammen lave mad over bål bestemt af sæsonens vilde urter og hvad jægeren kan hjembringe af vildt.
Carsten vil starte med at tage jer ud i den omkringliggende natur på opdagelse efter vilde urter, der kommer til at indgå i retten, hvorefter I vender tilbage til parken, hvor I over bål skal sammensætte jeres ret.
Der vil som nævnt også indgå vildt i retten, hvormed I får muligheden for at se hvordan man håndterer vildt og kan inkorporere vildt i madlavningen derhjemme.
Pris: 195 kr. pr. person. Max 25 deltagere.
Alle aldersgrupper kan deltage i arrangementet.
Book jeres billetter her
Mødested: Ved det store lindetræ ved indgangen. Adresse: Gjessøvej 40, 8600 Silkeborg. Påklædning og sko efter dagens vejr.
Varighed: ca. 3 timer
31.10.2023
Aftenåbent - Woman's Work - FILMFOREVISNING OG DIALOG
Kl. 17.00: Med sin kortfilm Woman's Work har antropolog og performancekunstner Maja Ejrnæs skabt et sanse-poetisk filmværk, der tematiserer relationen mellem kvinde, kultur og natur. Der kunne være et slægtskab med de kultur- og naturhistoriske omgivelser ved Silkeborg Bad netop i år hvor projektet Amazing Nature udfoldes her. Men ikke mindst handler filmen om søgen efter identitet: Vand og land forbindes med kvindekroppen i en naturfilm, der rummer mytiske og kulturkritiske lag.
Når vi har set kortfilmen, der varer 11 minutter, er der lagt op til åben samtale om hvad deltagerne selv oplever og tænker på når de ser filmen. Både Maja Ejrnæs og multimediekunstneren Nicolai Vesthammer, der har været med til at skabe filmen, vil fra hvert deres perspektiv bidrage til samtalen. Måske ser vi filmen nok engang inden arrangementet slutter, og får måske øje på nye ting.
Varighed samlet: ca. 60 min.
Alm. entrebillet. Medlemmer af SBV gratis.
Billetter/tilmelding her
Efterfølgende kl. 18.30, er det muligt at nyde et aftensmåltid i cafeen og se eller gense Amazing Nature-udstillingen frem til kl. 20.00. Husk at booke bord - senest søndagen før - hvis du/ I ønsker at spise i cafeen: 86 81 63 29.
04.11.2023
AMAZING PARK: Lyset forsvinder og naturen går i dvale.
Kl. 11.00: Tag med på efterårstur ud i naturen omkring KunstCentret Silkeborg Bad og Ørnsø med naturvejleder Lars Nygaard. På turene vil opleve naturens forskellige årstider og det dyre-og planteliv der knytter sig til årstiden. Vi vil også komme ind på emner som naturforvaltning, natursyn og menneskets aftryk i naturen.
Mødested: Ved det store lindetræ foran Kurbygningen.
Varighed: Ca. 1½ time i varieret terræn som tilpasses deltagernes behov.
Børn & unge op til 25 år gratis. Voksne 50 kr.
Billetter bookes/købes her
05.11.2023
”SANDKIND” -en performance
Kl. 19.00: Man kan sige, at et sandkorn er den mindste sten i verden. Performancen er en koreografisk undersøgelse af relationen mellem krop, natur, og det andet-end-menneskelige. Ingredienserne er 55 liter sand og 55 liter nøgen krop. Da Jorden tog form for 4,6 milliarder år siden, fløj meteorider i rummet, og samlede sig over lang tid som planeten. I jordens kappe smelter stoffet, ved skorpen er det hårdt, bjerge eroderer, bliver til sand – en evig transformation. I SANDKIND mødes publikum og performer i en cirkel af beholdere med sand. Og hvem giver nu form til hvad. Som vi i vores væren i verden former og formes af omgivelser. Sand og krop udgør et skulpturelt foranderligt hele, der inviterer os ind i en uendelighed – af kontemplativ ro og fordybelse med forbindelse til universet.
TORA BALSLEV er performancekunstner og danser. I sin praksis er hun optaget af at vække ny intimitet med vores andet-end-menneskelige omgivelser, såsom asfalt, skoven, sand eller mobiltelefoner. En performativ praksis i at skabe slægt med natur og ressourcer; en fortsat øvelse i at knytte jordnære bånd, der kan lede til ansvar. Tora er kunstnerisk leder af Daily Fiction og er uddannet fra School of Stage Arts og Statens Scenekunstskole Odsherred, og har opført sine værker på bl.a. Det Kongelige Teater, Cisternerne og Metropolis.
Varighed ca. 45 min. + efterfølgende mulighed for dialog med kunstneren.
Opførelsen er er støttet af Statens Kunstfonds Scenekunstudvalg.
Målgruppe: Voksne og unge (fra 16 år)
Pris Voksne 125 kr. Unge under 25 år: 50 kr.
Billetkøb forud er påkrævet: Book her
08.11.2023
DEBAT: "Giv plads til en rigere natur!"
Kl. 19.00: Debat ved vicepræsident for Danmarks Naturfredningsforening Sebastian Jonshøj. Der lægges op til dialog i salen.
Oplægget vil tage udgangspunkt i den aktuelle situation vedrørende en naturlov, hvilket kan ende i kritik eller begejstring, alt efter det politiske ambitionsniveau.
Alm. entrépris til foredraget.
Tilmelding påkrævet til foredraget. Book/køb billet her
12.11.2023
WORKSHOP: ”Aftryk”
Kl. 13.00: Guidet af billedkunstner Berit Nørgaard skaber deltagerne minibøger. Med afsæt i en valgt genstand, som bearbejdes på en overraskende vis og trykkes, gives der plads til at deltagernes egne tanker gives en visuel form. Formålet er at skabe eftertænksomhed omkring de aftryk vi efterlader på naturen omkring os og dermed på også hinanden. Workshoppen er en udløber af kunstnerens interaktive installation Aftryk i selve udstillingen Amazing Nature.
Varighed 3 timer inklusiv pause.
Målgruppe: unge og voksne. Max 15 deltagere.
Workshop-priser:
Voksne 125 kr.; børn: 25 kr. Voksenprisen omfatter også entré til udstillingen (børn gratis her).
Tilmelding påkrævet.
Book/køb billetter her
14.11.2023
Koncert med guitaristen Francisco Luis
Kl. 19.00: Luis vandt solistkonkurrencen Aalborg Guitarfestival i 2022, og markerer dette med en eksklusiv koncertturné i Danmark i 2023. Francisco Luis studerer for tiden i Holland. Læs mere om kunstneren her: www.franciscoluisguitarist.com. Arrangør: Silkeborg Guitarklub og Aalborg Guitarfestival
Varighed: 1½ time inkl. pause.
Pris 150 kr. Køb billet her
15.11.2023
Breve fra Tjekkiet: Koncert med Ensemble MidtVest
Kl. 19.30: Programmet i koncerten første del omfatter J. Druschetzkys Obokvartet samt A. Dvoraks Dumky Trio. Efter en kort pause kan aftens gæster nyde A. Dvorak vidunderlige Serenade, op. 44 med 4 strygere og 5 blæsere.
Arr.: Ensemble MidtVest.
Køb billetter her
16.11.2023
Foredrag: Havekunst gennem tiden
Kl. 19.00: Kom til foredraget "Havekunst gennem tiden" med cand.mag. i historie og nordisk sprog og litteratur Ole Fournais.
Fournais vil fortælle om havekunstens historie og mange forskellige havekunststilarter, hvor du kan høre om de mauriske haver i Spanien, italienske renæssancehaver, franske barokhaver, engelske landskabshaver og eksempler fra nutidens strømninger.
Alm. entrépris til foredraget.
Tilmelding påkrævet til foredraget. Book/køb billet her
18.11.2023
AMAZING PARK: Vinterens parkvandring
Kl. 11.00: Kom med naturfaglig guide Martin Jensen rundt i parken og skovkanten ved KunstCentret Silkeborg Bad og hør om netop denne årstid i parken. Mødested: Ved Lindetræet ud for Kurbygningens hovedindgang. Varighed 1½-2 timer.
Voksne 50 kr. Børn & unge op til 25 år gratis.
Tilmelding påkrævet. Book/køb billet her
23.11.2023
NATUR & EKSISTENS: ”Havet: en historie om monstre, fisk, maskiner og plastik”
Kl. 16.30: Foredrag ved Søren Frank, der er ph.d. og professor i litteraturvidenskab ved Syddansk Universitet. Gennem foredraget, der har litteraturen som det centrale analyseobjekt, får lytterne indsigt i hvordan menneskets lidenhed i forhold til havet gennem tiden har været præget af fire ret forskellige maritime verdensbilleder: gudsfrygten, opdagelsesrejsen, tæmning af havet samt planetens helbred.
Pris 100 kr.
Pladsreservation påkrævet/billet købes her
28.11.2023
Aftenåbent - korkoncert med Courage
Kl. 17.30 Korkoncert med Courage, der synger et blandet program af pop, jazz, viser, klassisk og rytmisk musik. Varighed ca. 45-50 min.
Alm. entré pris. Tilmelding påkrævet.
Book/køb billet her
Kl. 18.30 er det muligt at spise i Café Ørnsø, kontakt KunstCentret for bordbestilling - senest søndagen før: Tlf. 86 81 63 29
05.12.2023
Tegnestudio
Uge 49-50 i åbningstiden: I disse to uger er det kunstneren Eva Viktoria Nielsdóttir Krause-Jensen (f. 1993, DK), som man ofte vil kunne møde i Tegnestudio. Eva Viktoria Nielsdóttir Krause-Jensen er optaget af det mørke og erotiske i naturen og mennesket, og i hendes tegninger er insekter, rødder, truende planter og landskaber sammenflettede med den menneskelige anatomis dele, så krop og natur flettes ind og ud af hinanden, grene bliver til nerver og lunger bliver til blomster.
Konceptet giver publikum mulighed for at møde kunstnere 1:1. Vi får lov at kigge med i deres proces med at skabe nye værker, og måske kan man få en god snak. Det foregår typisk midt i Amazing Nature-udstillingen på 1. sal.
Gennem kunsthistorien har hver tids kunstnere båret forskellige natursyn. Som del af Amazing Nature-udstilling præsenterer KunstCentret 10 historiske værker i reproduktion som baggrundtæppe for det arbejdende Tegnestudio. Nutidens levende tegnekunst både aktualiserer historien, naturforståelsen og eksisterer i egen ret.