Aktuelt
På denne side kan du som lærer løbende finde information om lærerintroduktioner, særlige muligheder for undervisningsforløb, inspirationsmateriale mv. i forbindelse med udvalgte udstillinger.
-----------------
”Amazing Nature & Liv – samarbejde mellem KCSB og KK44”
Skoleklasser kan tilmelde sig til ”Amazing Nature & Liv – samarbejde mellem KCSB og KK44”.
Læs mere her:
Ved indskolingsklassens besøg på Amazing Nature, ligger vægten dels på sanseindtryk via de udstillede kunstværker, dels på børnenes egen aktive bearbejdning af oplevelsen.
Det er kunstværkernes natursyn og kommunikation omkring natur som er i fokus. Konkret vil formidleren indlede med at tage børnene med på en vandring, hvor der gøres holdt ved 5-6 kunstværker. Udvalget af værker vil omfatte et bredt spekter af iscenesat fotografi, skulpturelle installationer og et videoværk. Tillader vejret det, besøger vi også et værk i det udendørs parkområde som del af vandringen.
Ved hvert kunstværk samtales om dette for at skærpe iagttagelsen. Vi kigger på de udsagn om natur som værket bærer frem og på hvilke virkemidler kunstneren har brugt til at skabe det. Herefter vil børnene ved borde i KunstCentrets værksteds afsnit/ projektrum gennem praktiske øvelser/ spil/ lege bearbejde deres oplevelse af hvad værkerne har fortalt om natur og mennesker.
FAKTA
Varighed: 2 timer. Max 1 klasse pr. besøg.
Værter: Kunstfaglig formidler og kristendoms/naturfaglig formidler.
Besøget er relevant både i forhold til natur/teknologi, billedkunst, dansk og kristendomskundskab.
Generelt: AMAZING NATURE: Projektet opererer i et refleksionsrum om vores væren i naturen (verden). Kunsten kan med synsvinkler, æstetisk erfaring og udtryk mane til respekt for naturen og genfortrylle os. Heri består vigtigheden af projektet. Selve udstillingen vil introducere publikum for en række samtidskunstnere, både fra DK og den internationale kunstscene. Der kan læses mere her: https://www.silkeborgbad.dk/udstillinger/kommende-udstillinger/amazing-nature.html
Tilmelding af klasse skal ske til Preben Medom Hansen fra KK44 Skoletjenesten pmh@kk44.dk tlf 31 51 08 27
De ledige tidspunkter der er tilbage er :
torsdag den 27.4 kl. 8.45 og kl. 11
tirsdag den 2.5 kl. 8.45
torsdag den 4.5 kl. 8.45 og kl.11