2020

11. januar - 10. maj 2020

ØJEBLIK.

Kontrapunktiske beretninger
Udstillingen er en grafisk installation, hvis samlede fokus er tid: Den tid der går og den tid der står stille. Publikum er omgivet af værker, som kunstnerne har skabt til de konkrete udstillingsrum i KunstCentet Silkeborg Bads øvre etage. Billedkunstnerne Tina Gjerulff, Joe Ingvartsen, Lis Rejnert Jensen og Steen Rasmussen står i et nært samarbejde bag udstillingen, som omfatter forskellige beretninger om tiden og en visuel undersøgelse af denne. Udtryks- og formmæssigt oplever publikum på et ØJEBLIK hele spekteret fra klassisk grafik til tredimensionelle installationer. Læs mere

11. januar - 24. maj 2020

HUMAN ART CULTURAL DIALOGUE

I sit projekt Human Art Cultural Dialogue har den armenske fotograf Tatev Mnatsakanyan fotograferet ældre, måske i dag lidt glemte kunstnere. Hun har undersøgt kunstnernes tanker og bekymringer, som de kommer til udtryk i deres ansigter uanset kunstart eller nationalitet. Portrætterne omfatter ældre kunstnere og videnskabsfolk fra bl.a. Egypten, Polen, Norge, Danmark, Østrig og Schweiz. Projektet peger også på, at kunstnere, der i deres ungdom var banebrydende, ofte først opnår anerkendelse efter deres død.
Tatev Mnatsakanyan er internationalt anerkendt fotograf, og hun har deltaget i kunstfestivaler og haft fotoudstillinger i en lang række lande. Læs mere

18. januar - 22. marts 2020

SPROG ǀ LANGUAGE

Jubilæumsudstilling fra Silkaden, der opstod i 1990 og dermed nu kan markere 30-års jubilæum som kunstnersammenslutning. Med SPROG ǀ LANGUAGE skaber de nuværende medlemmer med hver deres udtryk en samlet manifestation af billedsprogets styrke og særlige karakter. Udstillingen er en påmindelse om det visuelle sprogs værdi og evne til at kommunikere. Gæstekunstner: Jiři Kylián (NL). Læs mere

18. januar - 24. maj 2020

JAN HOLGER JERICHAU - SKULPTUR

Jan Holger Jerichau (1937-2019) var billedhugger. Han arbejdede med skulptur i mange forskellige materialer - de senere år hovedsageligt i træ. Med udgangspunkt i det abstrakte blev han mere fabulerende med årene: væsener og symboler træder frem fra det udskårne træ, hvor overfladen ofte er bearbejdet med farve, voks eller belagt med bladguld. Jan Holger Jerichau var fjerde generation af kunstnerslægten Jerichau og levede med arven fra den kunst, som hans forfædre havde skabt. Læs mere