2016

10. september - 11. december 2016

I skovens dybe stille ro

Sanseudstilling skabt af 22 kunstnere med tilknytning til Børnenes Kunstmuseum på Statens Museum for Kunst. Værkerne har på forskellige måder sanselige og interaktive dimensioner. På KunstCentret vil børn have mulighed for at være med til at skabe et større fællesværk i en af salene. KunstCentret tager imod tilmeldte grupper fra skoler og institutioner. En del af projektet foregår ude på skolerne, hvor forskellige kunstnere arbejder sammen med børnene. Læs mere

17. september - 11. december 2016

De anstændige damer fra gade 58 - for vore børns skyld

Udstillingen tager afsæt i livet for en gruppe mexicanske kvinder fra en bestemt gade. Deres arbejde som prostituerede har til formål at skabe økonomisk grundlag for deres børns liv. En antropolog har foranlediget projektet og ønsker at nå et skridt videre end til den traditionelle stigmatisering, der følger prostituerede. Den anerkendte mexicanske kunstner Gabriel Ramirez tolker i 22 tegninger kvindernes hverdag, og den mexicanske tekstilkunstner Elena Martinez-Bolio har skabt 30 broderede portrætter. Læs mere

20. august - 25. september i Skulpturparken

S.E.S - Sculpture Experiment Silkeborg

Open air skulpturevent i skulpturparken. SES er et eksperimentarium, hvor kunstnere udfordrer det traditionelle skulpturbegreb. Kunstnerne udforsker vores forståelse af, hvad form er og eksperimenterer med materialer, man normalt ikke forbinder med skulptur. SES omfatter værker af 13 danske billedhuggere, udvalgt af en jury. Arrangeret af KunstCentret Silkeborg Bad, Dansk Billedhuggersamfund, mfl. Støttet af Silkeborg Kommune. SES er åben hele døgnet, og publikum har gratis adgang. Gratis rundtur med guide hver dag kl. 14 og 16. Læs mere

16. januar – 28. august 2016

PULS: Erland Knudssøn Madsen

Erland Knudssøn Madsen, f. 1942, har udviklet sit særlige skulpturelle udtryk, midt imellem figuration og abstraktion. Han står på én gang både tydeligt frem og lidt uden for tendenser i dansk billedhuggerkunst. Hans værker giver synlighed til en indre verden af tanker, af liv, af den ubeskrivelige puls i det mindste blad, eller i menneskets sind. Han har de seneste 15-20 år mest arbejdet med beton, limtræ, finér, plast og metalplade, og sætter sig dermed ud over traditionelle materialebundne forventninger til, hvad en skulptur er. Læs mere

16. januar – 11. september 2016

En skov af tryk - Danske Grafikere

131 grafikere manifesterer med en totalinstallation deres formåen. De har alle skabt nye værker i specifikke formater, som indgår i en samlet iscenesættelse - en skov - i dialog med udstillingsrummene. Den indholdsmæssige idé for værkerne er ’selvet’ kontra ’det globale’.
Læs mere

Sideshow: PRINT JAM / LUBOK fra Leipzig. Læs mere om PrintJam

5. maj - 28. august 2016

A Special Touch - Lige fra hjertet

På udstillingen vises værker af kunstnere der, i kraft af deres handicap skaber spændende kunst af høj kvalitet. Via censurering er kunstnerne udvalgt blandt elever fra fire kunstskoler: Lysbrokunst i Silkeborg, Snurretoppen i Horsens, Kunstskolen i København samt Bifrost i Randers. Outsiderkunst er både grænseoverskridende i sig selv og i geografisk forstand, og som gæsteudstillere kan man opleve amerikanske Andrei Palmer og japanske Hidenori Motooka. Læs mere

9. januar – 24. april 2016

Ege-ekspeditioner - Lejbach & Blendstrup

Billedkunstner Ole Lejbach og forfatter Jens Blendstrup har rejst landet rundt for at kortlægge Danmarks egetræer. Ole Lejbach har med sin blyant minutiøst skildret og portrætteret det enkelte træ og Jens Blendstrup har lagt øret til barken og skrevet nye historier. Arrangeret i samarbejde med Fuglsang Kunstmuseum og Johannes Larsen Museet. Støttet af Nordea-fonden. Læs mere om udstillingen
Se formidlingstilbud til skoler

16. februar – 24. april 2016

Et kvindeværk

Tolv kvindelige kunstnere har taget initiativ til at markere 100-års jubilæet for stiftelsen af Kvindelige Kunstneres Samfund. Det sker med en fælles installation i form af en lang skulpturel fælleslinje, der breder sig ud over bygningens facade. Læs mere