Arkitektonisk Stuegang

11. februar - 28. maj 2012 

Kunsthåndværkere, billedkunstnere og en arkitekt udforsker rummets fortælling og konstruktion. De er ingen gruppe, men er hver især med på udstillingen, fordi de er optagede af, hvordan man med kunstværket konstruerer rum og fortælling.  

De syv deltagerne er: Billedkunstnerne Karen Bennicke og Kaspar Bonnén, glaskunstner Lene Bødker, billedkunstner Ruth Campau, arkitekt Poul Ingemann, væver Gudrun Pagter og billedkunstner Jesper Rasmussen. Idé og udstillingskuratering: Gudrun Pagter.    

Nogle af kunstnerne har reflekteret over, at udstillingsturneen bevæger sig fra et tidligere kurbad (Silkeborg) til et tidligere hospital (København). Andre kunstnere har valgt at lægge vægten på en mere nutidig undersøgelse af rumlige forhold og rumlig betydning.  

Et eksempel kan være Karen Bennicke, der med linned, sæbe og bækkener som udtryksmidler konstruerer glemte og kendte historier om renlighed og systematik. Hun fremviser disse praktiske fysiske genstande som (uventede) æstetiske objekter.   

De to temaer, historien og rummet, mødes i overskriften: Arkitektonisk Stuegang – en slags eller om man vil. De historiske dimensioner ligger der som inspiration og danner en art resonansbund for nogle af kunstnernes værker. Projektet er udfoldet som en fysisk og mental undersøgelse af forestillinger om rum, med en række helt nyskabte værker som resultat.  

Arkitektonisk Stuegang er en samtidskunstudstilling, og udstillingskataloget giver en billedrig dokumentation af de udstillende kunstneres værker og arbejdsproces, konkret og mere generelt. Her skabes og vises kunst uden skelen til faggrænser.  

Kataloget rummer desuden to tekstbidrag: Tidligere direktør for Arkitektens Forlag, Kim Dirkinck-Holmfeld, fortæller om de oprindelige bygningsmæssige forhold og overvejelser bag de to steder, hvor udstillingen vises. Tidligere direktør ved Kunstindustrimuseet, Bodil Busk Laursen, skriver med både historiske og nutidigt perspektiv om bestræbelserne på at forene og værdsætte kunstarternes i Gesamtkunstwerk’et.   

”Arkitekturen har traditionelt været det samlende element i Gesamtkunstwerket forstået ikke i tid, men som synonym for en helhedstænkning, hvor alle kunstarter inddrages og spiller sammen. Det gælder fx for gotikkens svimlende, himmelstræbende katedraler, som bragte lyset ind i rummet og skabte nye muligheder og opgaver for andre discipliner som glasmalerier, alterudsmykninger og billedskæreri, eller barokkens mægtige kirker, stiftelser og paladser, hvor magtens iscenesættelse krævede en samlet orkestrering af arkitektur, maleri, skulptur og lys for at indpode beskueren den rette ærefrygt eller tro. Ofte rakte masterplanen ud over selve bygningen og omfattede også have- og landskabskunst.”