Eyes That Tell

Bahuan Jisbë / Elena Valera
Bahuan Jisbë / Elena Valera

Med Eyes that tell åbner vi dørene op for malerier fra Amazon-skoven i Peru. Udstillingen viser malerier af nulevende kunstnere fra peruansk Amazonas, samt en fotoserie med portrætter af kunstnerne og livet i deres landsbyer.

Billedfortællingerne udspringer af myter, som de peruanske Amazon-indianere er opvokset med. Inspirationen til billederne er Amazon-indianernes religiøse, filosofiske og hverdagslige erfaringer.

Dette billede af kunstneren Bahuan Jisbë (hvis spanske navn er Elena Valera) illustrerer myten om, hvordan Shipibo-folket ved fuglenes hjælp hentede ild hos inkaen Yoashiko. Han var bedragerisk og brutal, derfor dræbte Shipiboerne ham, som det fremgår af billedet.

Foto: Mónica Newton
Foto: Mónica Newton

Eyes That Tell samler en række myter og traditioner som de kommer til udtryk gennem arbejder fra medlemmer af otte af Amazonas' samfund: Asháninka, Shawi, Uitoto, Shipibo, Awajún, Wampís, Tikuna og Matsés.

Fotografen Mónica Newton har siden 1995 opholdt sig meget Amazonas og dokumenterer gennem sine fotografier folkenes hverdagsliv og deres udnyttelse af naturen som resoource. Derudover viser udstillingen en række af hendes fine portrætfotografier. Her er det pigen Yovana fra Matsés-samfundet, der har været på fisketur.

Et glimt af kunstneren Roldan Pinedo
Et glimt af kunstneren Roldan Pinedo

Shipibo-folket tæller i dag omkring 35.000 personer. De lever i ca. tre hundrede landsbyer i den nordlige og sydlige del af Pucallpa-regionen i Peru. Landsbyerne ligger langs Ucayali-floden, en biflod til Amazonas, i hjertet af Perus regnskovsområde. Shipibo-folket ernærer sig ved jagt og fiskeri, mange lever også af deres kunst og kunsthåndværk.