Richard Mortensen

Foto: Gunnar Jespersen
Foto: Gunnar Jespersen

Richard Mortensens billedunivers
tidligt og sent - en udstiling i to dele


Den danske kunstner Richard Mortensens betydning for udviklingen af det abstrakte maleri og den modernistiske tradition er uomtvistelig. Hans værk spænder over en mere end 60 år lang og aktiv karriere, og han er uden tvivl ét af dansk kunsts største navne i det 20. århundrede.


Silkeborg Kunstmuseum og KunstCentret Silkeborg Bad viser nu i forening en stor udstilling om Richard Mortensen (1910-1993). Udstillingens tvedeling mellem det tidlige og det sene værk giver hver institution mulighed for at betone og uddybe særlige aspekter i Mortensens kunst.


Silkeborg Kunstmuseum koncentreres udstillingen om det tidlige værk, dvs. perioden fra 1930'ernes midte til slutningen af 1940'erne, hvor Mortensen og den danske kunstner Asger Jorn førte en intens og til tider modsætningsfyldt kunstnerisk dialog.

Mortensen var i denne periode en af hovedskikkelserne i den danske kunstscenes avantgarde. Hans tilgang til kunsten var intellektuel, koncentreret om den billeddannende proces.

Han var internationalt orienteret og hentede inspiration fra bl.a. den berømte Bauhausskole i Dessau, Tyskland, hvor Kandinsky og Klee underviste i et fladebetonet, abstrakt maleri. Men også den franske surrealisme, som satte fokus på det ubevidstes betydning for billeddannelsen, fik stor indflydelse på Richard Mortensens værk.


Udstillingen på Silkeborg Kunstmuseum giver et billede af Mortensens udvikling fra optagetheden af et botanisk univers med stiliserede organiske og florale former, til det meget ekspressive udtryk, som presset fra Anden Verdenskrig afføder. Billederne fra disse år kredser oftest om eksistensielle temaer og har titler som "De gale forlader deres bopladser" (1943), "Vision. Maleri til Arthur Rimbaud" (1944), "Offerscene, dag" og ”Offerscene, nat" begge 1945. Dramatiske udtryk hvori skikkelsen af moderen med et barn på armen optræder.


Mortensens temaer belyses gennem en mængde skitser og forstudier stillet overfor centrale malerier.
Desuden vises et andet aspekt af Mortensens produktion, nemlig hans scenografi og kostumeudkast fra 1945 til en opførelse af Stravinskys ”Nattergalen” på Det Kgl. Teater.

I 1947 rejste Richard Mortensen til Frankrig, hvor han boede i 17 år og var fast tilknyttet Galerie Denise Renée i Paris. Mortensens billedsprog ændrede sig markant fra de surrealistiske og organiske værker fra 1930'erne over det ekspressive udtryk, som Anden Verdenskrig tvang ham ud i, til det konstruktive, geometriske og rent abstrakte billedrum, som han herefter og i resten af sit liv gjorde en pionerindsats for at udvikle.

KunstCentret Silkeborg Bad vises værker fra den sene fase af Mortensens værk fra 1964 til 1992, hvor Mortensen, efter at have opholdt sig i en årrække i Frankrig, atter vendte hjem til Danmark.

Her ser man bl.a., hvordan Mortensen i den senere del af sit liv bevægede sig hen mod et mere stramt, geometrisk og rent abstrakt billedsprog.

 

Præsentationen af de sene værker begynder med nogle af de værker fra midten af 1960'erne, der både peger bagud i det mere organisk prægede værk og frem til det mere konstruktive værk.

Der indledes således med et værk fra den ene af "Rab"-serierne fra 1966 og med værkerne "Ajaccio Marine" og ”Formkompleks på hvid grund” fra 1969. Dobbeltcollagen "Skriften på væggen" fra 1974 kommer med sin karakter af kalligrafisk skrift til at stå midt imellem den rest af figuration, der ligger forud og den helt abstrakte formverden, kunstneren på det tidspunkt var i færd med at udvikle. Dette værk peger også frem mod de suveræne og store tuschtegninger, der skulle komme i en række serier et lille årti senere.

 

Midt i udstillingen vises serien "Stilhedens Sal" fra 1980, der består af syv enkeltværker, og af Mortensen blev udtænkt til en særlig oktagonal sal. Som en pendant til denne ophænges samtidig en anden stor serie "Sønderbro". Udstillingen fortsætter med tuschtegninger fra 1980'erne, med en malerifølge som "Antiklimaks. Zenbillede Haiku I-IV" fra 1987, og afsluttes med flere serier af farvecollager, der på samme tid er enkle og uhyre komplicerede.


Samlet set sigter de to udstillingsdele på at belyse nogle direkte og indirekte sammenhænge mellem Mortensens maleri og beslægtede arbejder på papir og andre medier.