SPROG ǀ LANGUAGE

18. januar - 22. marts 2020
 

Med den aktuelle udstilling skaber de nuværende medlemmer af kunstnersammenslutningen Silkaden en samlet manifestation af billedsprogets styrke og særlige karakter. Udstillingen er en på-mindelse om det visuelle sprogs værdi og evne til at kommunikere.  

Som international gæst og repræsentant for et performativt sprog har gruppen og KunstCentret Silkeborg Bad i samarbejde inviteret den verdenskendte hollandske koreograf Jiři Kylián. Han har selv foreslået fremvisning af dokumentation for en række af sine værker på skærme i udstillingen.   

Silkadens kunstnerne benytter sig af mange forskellige udtryksformer. Publikum vil således se maleri, blandform, vævning, skulptur, fotografi, keramik, tegning og installation.

De deltagende kunstnere er: Leif Dræby, Lars Bay, Peter Birk, Karen Birch Bunten, Søren Bredahl, Charlotte Overgaard Christensen, Doris Bundgaard Hansen, Birte Vedel Howard, Randi Kornerup-Bang, Nurith Miryam Lumer-Klabbers, Lisbeth Poulsen, Flemming Rask, Poul Erik Schröder, Bodil Lisbeth Thomsen og Siri Trillingsgaard.

SPROG ǀ LANGUAGE er også en jubilæumsudstilling fra Silkaden. Denne kunstnersammenslutning blev stiftet af række kunstnere i Silkeborg i 1990, bl.a. med det formål at fremme muligheden for årlige lokale kunstudstillinger. Dermed har sammenslutning 30 år på bagen i 2020. Flere af grup-pens i dag 17 medlemmer har været med fra begyndelsen, nogle er ophørt, og yderligere kunst-nere er kommet til henad vejen.

Kurator Trine Rytter Andersen har ydet sparring til gruppens medlemmer i forbindelse med den aktuelle udstilling samt til disponering af udstillingen.