Sculpture Experiment Silkeborg - Callum Morton

Resten af året, 2017

 

I forbindelse med Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 vises nye værker af den internationalt anerkendte kunstner Callum Morton i skulpturparken ved KunstCentret Silkeborg Bad.

Sisyphus 

Da Callum Morton for at par år siden for første gang besøgte det både historiske og nutidige område Silkeborg Bad, genlæste han tilfældigvis samtidigt Albert Camus Myten om Sisyfos. Dette resulterede i udviklingen af et nyt kunstværk, som relaterer til og tolker dimensioner af det konkrete sted på forskellige niveauer, historisk, arkitektonisk og eksistentielt. Dertil tolker værket myten ind i en nutidig eksistentiel og global samfundsmæssig kontekst. 

Den gamle myte om Sisyfos, beretter om en mand der som straf for at have trodset guderne skal trille en stor sten op ad en bjergside i al evighed. 

BEVÆGELSE: Det er tydeligt for enhver, der besøger skulpturparken, at Callum Mortons værk Sisyphus teoretisk set kan bevæge sig. Det er dog endnu ikke muligt, teknisk og sikkerhedsmæssigt. Sammen med kunstneren, ingeniører og andre rådgivere arbejdes der intensivt på at udvikle løsninger, så publikum senere på året vil kunne opleve dette også. Det er dog endnu ikke muligt at sætte dato på. Af hensyn til fuldførelsen af projektet, vil der derfor i perioder kunne være afspærret omkring værket eller dele af det. Vi beder om publikums forståelse for nødvendigheden af dette.  

Door to Door

Tre steder i parken finder man dette lydværk. Foruroligende lyde trænger op af jorden, som fra en anden verden, bag aflåste låger. Hele området har en rig historie, der også går langt tilbage, og med sit nutidige værk antyder kunstneren en sprække ind i hjørner af denne historie. Samtidig kan værket tolkes nutidigt og eksistentielt i forhold til begreber som indespærring og ufrihed.

--------

Callum Morton er født i Canada i 1965, og bor og arbejder i Australien. 

Læs mere herunder om Mortons læsning af stedet og tolkning af myten i relation til området og myten i forhold til eksistensen generelt (Teksten nedenfor er udtryk for kunstnerens subjektive oplevelse og tolkning af stedet og ikke nødvendigvis i overensstemmelse med stedets eksakte historie).

Callum Mortons projekt Sisyphus ved KunstCentret Silkeborg Bad afspejler den skiftende identitet på bygningerne og deres omgivelser siden grundlæggelsen. Fra deres oprindelse som sanatorium og kursted sidst i det 19. århundrede til militært hovedkvarter for den tyske besættelsesmagt, flygtningelejr (ved to lejligheder) og endelig til en række museer for både kunst og lokalitetens historie, der i øvrigt ganske foruroligende omfatter et mindre museum med nazi-memorabilia i en af de mange bunkere, der omgiver stedet. 

Disse omdannelser er ikke ualmindelige i kunstinstitutioners historier. Tate Britain var engang et fængsel, Louvre var en garnisonsfæstning, Hamburger Bahnhoff i Berlin var en togstation, og en lang række museer har tidligere været boliger i en eller anden form. Det er i forbindelse med Silkeborg Bad måske særligt bemærkelsesværdigt, at disse omdannelser ikke bare har fundet sted ganske ofte, men at de hver for sig synes at beskrive forskellige former for internering eller indespærring, eller som Morton ser det, forskellige iterationer af skærsilden. Fra de syge, der håbede at kurere deres tuberkulose, til nazisterne, der oplevede en form for tvungen indespærring under deres tydeligvis uvelkomne besættelse af et fremmed land, flygtninge i søgen efter tilflugt i et fortvivlende uvist rum imellem verdener og til sidst et kunstmuseum, der i sagens natur indespærrer genstande, begivenheder samt tid og rum i en form for fast atrofi. 

I en lille boghandel i London fandt Morton sidste år et eksemplar af Albert Camus' Myten om Sisyfos, en bog han ikke havde læst i mange år. Det sidste kapitel fortæller beretningen om Sisyfos, der som straf for at have trodset guderne skal trille en stor sten op ad en bjergside i al evighed. I Camus' anvendelse som den prototypiske illustration af et eksistentielt liv virkede myten i det øjeblik mærkværdigt passende i forhold til Silkeborg Bads historie.

På den ene side beskriver den en figur, der er fanget i den uendelige gentagelse af en uudholdeligt hård arbejdsopgave, der for hele verden virker som en ubarmhjertig beskrivelse af ufrihed og indespærring. Omdannelserne af Silkeborg Bads bygninger fra ét sted med ufrihed til et andet ditto synes på samme måde at beskrive en form for nietzscheansk 'evig tilbagevenden'. 

Mortons prototype og andre installationer på Silkeborg Bad afspejler disse historiske omdannelser, men opdaterer dem også. 

Centralt i Silkeborg Bad-komplekset er en stor kampesten med en særpræget facon, forberedt til langsomt at rulle op og ned ad bakke af sig selv. I denne nye version er Sisyfos fraværende. 

Han er ikke lykkelig på den måde, som Camus sidst i sin bog antyder, at han kunne være det ved at have affundet sig med sin skæbne. Han er snarere lykkelig under kapitalismen og nyder sin fritid på pension, mens han lader maskinerne arbejde. 

En lykkelig lille zombie.