Farven først : Jan Sivertsen - maleri

14. oktober - 30. december, 2017

 

Omdrejningspunktet for udvælgelsen af værker til udstillingen er kunstnerisk metode og fordybelse. En rundvandring byder derfor på en præsentation af Jan Sivertsens maleriske temaer og genfortolkninger af disse på tværs af oeuvret. På den måde får man indblik i maskinrummet hos maleren jan Sivertsen. Når han kalder sin udstilling for ”Farven Først”, er det fordi han opfatter det sådan, at farven i sig selv - i alle dens fremtoninger som stof, kulør, lys og mørke etc. - er udgangspunktet for arbejdet med maleriet. 

Udstilingen er altså ikke decideret retrospektiv, selvom den præsenterer værker fra den lange perioden fra 1978 og frem til i dag, men mere en udstilling om dét at male og om dét at tænke i maleri: Maleri som et sprog uden ord. 

Med udgangspunkt i et udvalg af Jan Sivertsens tidlige arbejder, der sammenstilles med en række helt nye store malerier, viser udstillingen forskellige aspekter af malerens arbejde med maleriet. Et arbejde, der på flere måder følger og har fulgt den samme røde tråd igennem årene. Og et oeuvre, der fremstår med sit helt særegne udtryk.

Dertil giver udstillingen publikum et rigtig godt billede af at der stadig er kunstnere, der formår at udfolde maleriets potentiale og fortællekraft, så man bjergtages. Karakteristisk for udtrykket indgår diskrete figurationer, tegn og symboler, sammen med den nøje overvejede og markante kolorit. 

Sivertsens maleri er konventionelt ofte blevet stemplet som abstrakt-ekspressivt, og måske endda «romantisk». 

Men det rummer andet og mere end det. Siden 1979 har han beskætiget sig med forholdet imellem maleriet som afbildning og maleriet som objekt – eller anderledes formuleret – med forholdet imellem maleriets brug af figuraton og dets egen fysiske fremtræden af farve og stof på forskellige måder. 

Kunstredaktør ved Politiken, Peter Michael Hornung, skriver bl.a. ”Fordybelsen er vigtig - for Jan Sivertsen. Og det er denne fordybelse, denne søgen efter mening, der undertiden kan gøre det svært at male,men dog altid meningsfuldt.Derfor er maleren nødt til at gøre sig overvejelser over både formens og farvens karakter og betydning, over hvordan de bedst arbejder sammen og forenes.”
Læs hans nye bog om Jan Sivertsen.

 

Jan Sivertsen (f. 1951) er dansk billedkunstner og grafiker. Han er uddannet på det Det Kongelige Danske Kunstakademi i København 1977-¬1982, hos professorerne Sven Dalsgaard, Albert Mertz og Robert Jacobsen. Han har boet og arbejdet fast i Paris siden 1984, hvor han var på studieophold dér. I årene 2007-10 var han dog i Berlin på et studie-og arbejdsophold. Trods mere en 30 års bopæl i Frankrig er han stadig dansk – og har udstillet på gallerier, museer, samt andre kulturelle insJtutioner både herhjemme og i England og Frankrig. Han har udført adskillige offentlige udsmykninger, bl.a. til Rigshospitalet i København, Herning Centralsygehus, Plejecentret Beringshaven Holstebro, Midtjyllands Lufthavn mv.  I flere tilfælde omfatter udsmykningerne glasmaleri, udført i samarbejde med glasmester Per Steen Hebsgaard. For mere information, se venligst www.jansivertsen.com 

 

Udstillingen er arrangeret i samarbejde med Sophienholm.
Den kan opleves på KunstCentret Silkeborg Bad i perioden 13. januar – 2. april 2018.

 

14. jan. kl. 13: Rundvisning og artist talk med kunstmaler Jan Sivertsen.

9. feb. kl. 16-¬18: Kunstkritiker ved Dagbladet Poliken, Peter Michael Hornung, har skrevet den nye bog om kunstmaleren Jan Sivertsen. Ved foredraget fortæller han om Jan Sivertsens kunst og om hvordan man som kritiker og kunsthistoriker griber det an at skrive en kunstbog som denne.

30. jan. og 27. feb., begge dage kl. 18: Aftenåbent og omvisning i ”Farven Først : Jan Sivertsen – maleri”.

3. feb., 17. feb., 10. marts og 24. marts, alle dage kl. 13: Omvisning i ”Farven Først : Jan Sivertsen – maleri”.