Time for Tea

Tid til te

- blade til dansk kulturhistorie

En udstilling af Christian Heilskov Rasmussen

Efter vand er te den mest populære drik i verden.  Tid til Te fortæller i kulturhistorisk forstand om teens vandring fra de kinesiske bjergegne over Indien og Sri Lanka (det daværende Ceylon) via England og Holland til det danske tebord.

Udstillingen består af porcelæn, sølvservice, malerier og te-genstande samt sjældne bøger og stik, som generøst er udlånt af private og offentlige udstillinger.

En lang række genstande er venligst udlånt fraTeeMuseum - Sammlung Oswald v. Diepholz.

Udstillingen viser også, hvad danskerne kan vælge at drikke te af i dag: En række kunstnere og designere har udvalgt fra deres "te-tøj".

Lene Broe

Tebladekande

Teblade, duft og atmosfære ved tekanden. At samle gode venner til samtale om de forhold, som ligger hjertet nærmest. Den fundamentale ånd ved teceremoni er stadig den samme, nemlig ønsket om ro, harmoni, renhed og respekt for andre.

Foto: Chr. Heilskov Rasmussen

Ditte Fischer

Tekande med kop

Tekanden og de tilhørende kopper er designet som en del af en serie - Bådserien - der tager udgangspunkt i stævnen på en slank sejlbåd. Linierne er overført til teknaden for at give den det lette og svævenden udtryk, som er dens kendetegn.

Foto: Chr. Heilskov Rasmussen

Rigmor Als Jørgensen

Tekande

Tekandens korpus har form som en halv rund ost, hvor formen blev bevaret så ren som muligt. Da tud og hank kom til, skiftede den form til en dametaske. Men den er da også meget tepotte.

Foto: Chr. Heilskov Rasmussen

Ursula munch-Petersen

"Ursula". Tekande med låg

Foto: Chr. Heilskov Rasmussen

Dronning Ingrids teservice

Venligst udlånt af H.K.H. Prinsesse Benedikte

Den store sølvtekande er fabrikeret af det engelske firma Mappin & Webb, Royal Cutlery Works i London.

Samovarstativet med brænder er lavet af hofjuveler A. Michelsen, København.

Foto: Chr. Heilskov Rasmussen