Støbning

Kom og se hvordan en skulptur bliver støbt.

KunstCentret Silkeborg Bad har lånt støbeforme fra Den Kongelige Afstøbningssamling, så vi kan få lavet afstøbninger af nogle klassiske skulpturer til vores Skulptursal. 

Både af et hestehoved fra en berømt statue fra år 175 af den romerske kejser Marcus Aurelius til hest, og af en græsk skulptur fra år 520 før vor tidsregning af en arkaisk hund.

Onsdag d. 13. og torsdag d. 14. juni kl. 9-16 vil gipsstøber Jørgen Bau og hans assistent stå udenfor KunstCentret og forsigtigt støbe de store skulpturer. Og du er meget velkommen til at kigge på, mens det sker.

Det Sker

    nyhedsbrev
    Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få alle nyheder direkte i din inbox.