Er Du Ung?

Alle under 18 år har fri entré på KunstCentret Silkeborg Bad.
Hvis du er studerende og fremviser gyldigt studiekort, kan du få en rabatbillet til 65 kr. 
Kommer du sammen med din klasse og går i skole i Silkeborg kommune, har du fri entré.

Der er altid fri entré for alle til Skulpturparken.

Skulpturparken
Tag vennerne med og slå jer ned, eller gå en tur med kæresten – og gå i caféen bagefter, hvis I har lyst. Der er virkelig pænt og hyggeligt her på plænen, under de store træer, mellem skulpturerne og med udsigten over Ørnsø. 

Udstillinger 
Året rundt viser vi forskellige udstillinger. Udstillingerne er tit med enten dansk eller international samtidskunst, altså kunst der er lavet af nulevende kunstnere inden for de senere år. Følg os fx på Instagram eller Facebook, hvis du gerne vil være opdateret på vores program. Eller klik her for at se en oversigt over aktuelle og kommende udstillinger.

#silkeborgbad
Vidste du, at omgivelserne både ude og inde på Silkeborg Bad udgør den perfekte baggrund for dine insta-billeder? Vi har både lækker arkitektur, en meget fotogen bro, den pæneste udsigt og den flotteste park i byen.

Vi er på både Instagram og Facebook, og vi elsker, når I deler jeres oplevelser med os. 

Koncerter og oplevelser
Nogle gange er der omvisninger og koncerter i åbningstiden, andre gange er der koncerter om aftenen. Nogle gange kan man også møde kunstneren bag udstillingen.  Se eventkalenderen.

Sådan kommer du herud
Det allermest oplagte er at cykle den fine tur herud. Og hvis det ikke lige er dig, har vi både gratis parkering og bybus nr. 10 næsten til døren (stoppested Kroghsvej). 

FACEBOOK

Følg os på Facebook. Følg med i aktiviteter og udstillinger - og del dine oplevelser med os.

Find os på:

facebook.com/silkeborgbad

INSTAGRAM

Følg os på Instagram og se billeder fra vores udstillinger og alle den andre spændende aktiviteter på KunstCentret.

Find os på:

instagram.com/silkeborgbad

nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få alle nyheder direkte i din inbox.