Økonomisk struktur

KunstCentret Silkeborg Bad er en selvejende institution, stiftet i 1992. Stifterne RealDanmark, Den selvejende institution Silkeborg Teater, Turistforeningen for Silkeborg  Gjern og Them, Silkeborg Kommune samt firmaer og enkelte privatpersoner skød penge ind til dannelse af grundkapitalen. Stifterne har ret til at udpege de fem af medlemmerne i KunstCentret Silkeborg Bads bestyrelse.

 

KunstCentret Silkeborg Bad modtager driftstilskud fra Silkeborg Kommune, dels fra Fritids- og Kulturforvaltningen til KunstCenterdriften, dels fra Økonomiudvalget til driften af parken og de fem bygninger, der hører ind under området Silkeborg Bad. Bygningerne tilhører Silkeborg kommune.

 

Bryggeriet Carlsberg har en aftale med Silkeborg kommune om aftapning af kildevand til brug for produktionen af Carlsberg Kurvand. Disse indtægter fra vandsalg indgår i ejendomsdriften.

 

Tilskuddet fra Fritids- og Kulturforvaltningen udgør ca. halvdelen af driftsgrundlaget for KunstCenter-delens aktiviteter. Dette omfatter årlige udstillingsprogrammer, særarrangementer, administration, PR, forbrugsafgifter, mv. Den anden halvdel af indtægterne kommer fra følgende kilder: Kunstsponsorer og Silkeborg Bads Venner, private fonde, offentlige tilskudspuljer og salgsindtægter fra butik og café.