 |
| |
|
|
|
Profil
Oplevelsen af en helhed og kontakt mellem natur, kunst og historie fremherskende, når man kommer til KunstCentret Silkeborg Bad. KunstCentret Silkeborg Bad ønsker at være en oase, hvor man kan fordybe sig i vedkommende kunstoplevelser i de smukke rammer. Publikum bydes på oplevelser som dels udfordrer, dels kan nydes, og af og til åbner øjne og tanker for upåagtede aspekter ved vores tilværelse og kultur i bred forstand. KunstCentret Silkeborg Bads virke og formidlingspolitik bygger grundlæggende på den antagelse at kunstnerisk virksomhed har noget at sige alle mennesker.
Formål
Formålet med KunstCentret Silkeborg Bad er at udvikle stedet til et internationalt KunstCenter. Stedet er velegnet til præsentation af tematiske udstillinger. Endvidere er stedets historiske forudsætninger, forbundetheden med de grønne omgivelser og selvfølgelig også de økonomiske forhold af betydning for udstillingsprogrammets sammensætning. Generelt tilstræbes en kunstnerisk høj kvalitet, med såvel ”brede” som ”smalle” udstillinger. Der lægges vægt på at skabe rum for tværfaglighed og dialogmuligheder mellem kunstarterne i forbindelse med udstillingsprogrammets sammensætning.
KunstCentret Silkeborg Bad skal fortsat udvikles som en internationalt orienteret kunsthal. Hermed forstås ofte at præsentere udenlandske kunstnere fra alle |
|
|
|
områder af verden (ikke nødvendigvis det på forhånd kendte), samt at præsentere udstillinger med temaer af international relevans, foruden møder mellem udenlandsk og dansk kunst. De årlige udstillingsprogrammer tager så vidt muligt højde for såvel internationale, regionale (forstået som danske) som lokale aspekter.
Institutionen
KunstCentret Silkeborg Bad er en selvejende institution, stiftet i 1992. Ifølge vedtægterne er institutionens formål “skabelse og drift af et internationalt kunstcenter, blandt andet omfattende skiftende udstillinger samt en permanent kunstsamling på ejendommen Silkeborg Bad.” Dette er i praksis blevet udgangspunktet for en kunsthalsdrift bestående af skiftende udstillinger i de |
| |
|
|
|
indendørs arealer, samt gradvis udbygning af en permanent egensamling af skulptur i parkområdet.
KunstCentret er indrettet i nogle af de i alt fem bygninger, der hørte ind under det tidligere kurbadested. De øvrige bygninger er i dag udlejet til bl.a. amatørteatret Silkeborg Ny Teater samt børnehave og vuggestue.
KunstCentret Silkeborg Bad er medlem af FKD (Foreningen af Kunsthaller i Danmark). Se: www.kunsthaller.dk
Fremtiden
I forvisning om fortsat opbakning fra Silkeborg Kommune, kredsen Silkeborg Bads Venner samt forskellige fonde gøres nu alt for at fastholde den gode start KunstCentret Silkeborg Bad har fået. Dette opnås først og fremmest ved at præsentere et godt, varieret og spændende udstillingsprogram, der rummer såvel lokale, regionale som internationale aspekter.
Målet er klart: KunstCentret Silkeborg Bad skal også fremover være en kilde til fordybelse og fornyelse for gæster i alle aldre og nationaliteter. En del af målsætningen blev formuleret af igangsætterne i 1992: "Silkeborg Bad skal udvikle sig til et internationalt KunstCenter med vægt på bildende, skabende kunst". |
|
|
|
Fremtiden vil således rumme dels den løbende udstillingsvirksomhed, dels udviklingen af andre aktivitetsområder, med udgangspunkt i de bygningsmæssige muligheder på stedet. Den bredt anlagte formidlingsstrategi, der første gang blev præsenteret med udstillingen Fuglefri (1998), anden gang med temaudstillingen VANDSKEL-WATERSHED (2002), tredje gang med temaudstillingen LIVETS TRÆER. KUNST - KULTUR - NATUR i 2006 og senest temaudstillingen EXILE i 2009, vil fortsat blive forfulgt.
KunstCentret ønsker både at stedets gæster kan opleve kunst, der kommer dem i møde, og kunst som udfordrer at publikum til at lære de moderne udtryksformer at kende. |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|
|